Terra Integrationsprogram – mellem 80 Nordiske banker
Konsulent:
Kenneth Schørring
Skandinavisk Data Center A/S (herefter SDC) indgik en aftale med 80 norske banker om at flytte it-udvikling og -drift til SDC. Opgavens business case ville give bankerne 50 % reduktion i årlige it-driftsomkostninger. Projektchefrollen til styring af projektporteføljen blev overdraget til seniorkonsulent Kenneth Schørring, IPTeams.
Projektet blev gennemført inden for tidsplanen, og de primære mål i business casen er overholdt. De væsentligste erfaringer til de kommende projekter:
- Involvering af topledelsen fra start til slut viste sig at være afgørende
- Slutbrugernes (i dette tilfælde bankerne) succeskriterier skal bearbejdes i de tidlige faser og realiseres via konkrete handlinger i projektets løbetid
- Der findes mange fastlåste meninger om, hvor hurtigt en opgaveproces kan gennemføres og hvor mange opgaver, der kan køre parallelt. Stil spørgsmål til disse
- Samling af del-projekter i et fælles program med egen projektkultur, holdninger og vilje til at få det gennemført er en kritisk succesfaktor – også ved kommende opgaver