Integration af SAP-løsninger
Konsulent:
Allan Rømeling
Da Bryggerigruppen A/S stod for at skulle lægge deres italienske salgsselskab i Genova, Italien ind under gruppens SAP-løsning, henvendte de sig igen til IPTeams for at få assistance til projektledelsen af denne opgave. Grunden var, at IPTeams tidligere - med stor succes - havde hjulpet med tilsvarende opgaver.
Med afsæt i de dokumenterede erfaringer fra tidligere blev dette projekt initieret i september 2002, og en ambitiøs projektplan blev lagt i samarbejde med Bryggerigruppens egne projektledere.
Projektet havde 7 delprojekter, hvor de 2 var af teknisk karakter, mens de øvrige var rene forretningsprojekter. Alle forretningsprojekterne blev forankret i den danske såvel som i den italienske organisation, og det samlede projektteam bestod af ca. 45 personer, fordelt over to lande og 4 lokationer.
Opgaven blev gennemført inden for de afsatte 4 måneder, således at salgsselskabet i Italien var fuldt operationelt i SAP d. 7/1 2003 som ønsket af Bryggerigruppen. Her var alle medarbejdere uddannede i brugen af det nye system, og et beredskab af danske kolleger var etableret for at hjælpe medarbejderne i Italien. Bryggerigruppen udtrykte endnu engang stor tilfredshed med IPTeams’ indsats og med de opnåede resultater, og på det efterfølgende afslutningsreview blev projektet benævnt som et lærebogseksmpel på, hvordan et projekt skal køre, og der blev udtrykt ønske om at den høje standard kunne videreføres til senere projekter i Bryggerigruppen A/S.