Trivselsprojekt igennem organisationsanalyse og -udvikling
Forretningsomrade:
Organisations- og ledelsesudvikling
Projektet blev etableret med baggrund i en omfattende trivselsundersøgelse. Målet med projektet var at forbedre lægernes psykosociale arbejdsmiljø, herunder især samarbejde, trivsel og omdømme.
IPTeams-konsulentens involvering omfattede interview af 65 læger, ledelsessparring, coaching, projektledelse og proceskonsultation gennem hele 2005. De gennemførte interview gav konkrete anbefalinger til indsatsområder både generelt og afdelingsspecifikt. Der blev bl.a. peget på områder som ledelse, samarbejde og struktur.
Det var i projektet stor opmærksomhed på koblingerne mellem forventningsafstemning, anbefalinger og konkrete handlinger – samt at de konkrete handlinger blev synliggjort og ”kvitteret”.
Resultaterne af projektet blev:
- Forbedret trivsel og et styrket omdømme (organisationens egen historie om sig selv)
- Styrket gensidighed - ansvar og ejerskab - i processen, således at det ikke kun er ledelsens ansvar at initiere og gennemføre forbedringer.
- Øget kompetence i organisationen med henblik på at gennemføre fremtidige forløb.
- Klar forventningsafstemning og kontrakt mellem ledelse og medarbejdere.